Kagebord 2.0

Som mange ved, så er jeg jo rigtig glad for at bage og for at fejre festlige begivenheder. I år har jeg fejret fødselsdag med kagebord ikke mindre en to gange. Første gang har I allerede hørt om, men I skal da ikke snydes for anden omgang. Kagebord 2.0 blev afholdt i fællesskab med en af mine studiekammerater, som har fødselsdag to dage før mig, så hun hjælp til og medbragte en skøn squashkage med citronglasur – jeg skal prøve at lokke opskriften på denne saftige og sunde (squash er altså sundt! – ergo må kagen også være det – næsten) lækkerbisken ud af hende.

Jeg har igennem tiden lavet mange kageborde og afternoon tea selskaber, og det kræver faktisk en del omtanke. På den ene side skal der være et lækkert udvalg af kager i forskellige farver og med forskellig konsistens. På den anden side skal der heller ikke være så mange lækkerier, at man ikke kan spise en lille smule af det hele uden at blive dårlig. Der skal være noget til dem med en meget sød tand og samtidig også noget til dem, som er gladest for det salte køkken. Jeg har en gang inviteret til afternoon tea, hvor jeg havde bagt en meget lækker, tung chokoladekage, lavet Sarah Bernard kager og  bagt scones, som lige havde fået den sidste rest hakket chokolade. Indtrykket på bordet og i ganen var brunt i brunt og chokolade, chokolade og atter chokolade – det var ikke super vellykket.

Et godt råd er at have en flot centerkage, som gerne må være både tung og opulent, et syrligt indslag, noget med frugt og en til to små kagehapsere som fx en kokosmakron eller en macaron – sådan en fiks lille sag som kan spises i en enkelt mundfuld efter at maven egentlig har sagt stop, men  øjnene endnu ikke er helt færdige. Desuden er det altid en god ide at bage nogle lækre boller, som både kan spises med læssevis af syltetøj, smør og lemon curd, men som samtidigt også fungerer til en god spegepølse. Jeg synes mange gange, at man får serveret brød i tebollevarianten, og selvom det smager godt, så er det også rart med noget, som ikke er sødt – der er jo så meget andet lækkert i den søde afdeling på et godt kagebord.

Til weekendens kagebord stod menuen på  Saras squashkage, surdejsboller, blommecrumble, surdejsboller og (næsten perfekte) franske macaron med chokoladeganache.

Blommecrumble:

Macarons med chokoladeganache rørt med italiensk hasselnøddelikør

Og så surdejsboller

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Brød&boller, Sødt og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Et svar til Kagebord 2.0

  1. Pingback: Kagebord 2.0 | Sofies Spisekammer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s