Simpelthen selleribøf

Selleribøf - færdige1, december 2012

Der er efter min mening to stærkt undervurderede grøntsager i det danske vinterkøkken – den ene er rosenkål, som jeg har skrevet om tidligere, og den anden er knoldselleri. Jeg har aldrig forstået, hvorfor folk rynker på næsen af denne sunde, velsmagende og alsidige grøntsag – det er en af mine absolutte yndlingsgrøntsager. Den er vildt god i ovnbagt i stedet for eller som supplement til den klassiske kartoffel, og den smager dejligt skåret i terninger og stegt på panden med timian.

En anden måde er som selleri”bøf” – egentlig har jeg altid syntes, at det er helt forkert at kalde vegetarretter for “et- eller-andet-bøf”, som om det skal lade som om, det er lidt kødagtigt – som om vegetarisk mad er en misforståelse. Ikke destomindre er disse selleribøffer, af mangel på bedre navn, fantastisk lækre. De kan både spille hovedrollen i et vegetarisk måltid, men hvis man ikke har mod på at springe ud i et aftensmåltid uden kød, så er de også gode som et solidt tilbehør.

Selleribøf
Til fire personer

En hel knoldselleri
4 fed hvidløg
3 æg
En stor håndfuld ost – parmesan eller en mild skæreost
En stor håndfuld persille
En håndfuld rasp
Salt og peber

Skæl og riv sellerien groft, riv hvidløg og ost fint og bland det sammen med resten af ingredienserne.

Selleribøf - inden fars, december 2012

Rør det grundigt sammen til ret våd fars. Lad den hvile i en halv time.

Varm en stor stegepande op med lidt olivenolie. Form runde, flade bøffer af farsen og steg dem gyldne. Det tager ca. 15 minutter.

Selleribøf - på panden, december 2012

Server friskstegte med en fyldig salat og groft brød eller som tilbehør til fx et godt stykke svinekød.

Selleribøf - færdige, december 2012

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Aftensmad. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s